Familien Fabienke på Skjørringe Gods – hvem er vi?
Vi er en aktiv familie, der især er glade for golf, fodbold, løb, yoga, tennis og jagt.
Familien Fabienke på Skjørringe Gods består af:
- Henrik, som er født og opvokset på Rimersgaard på Vestlolland. Uddannet landmand fra Næsgaard Agerbrugsskole.
- Rikke, der er født på Skjørringe Gods og opvokset delvis på Falster og delvis i England. Oprindeligt uddannet bankassistent i Danske Bank, Coach bl.a. fra Alfa Omega Instituttet og Anthony Robbins. Underviser yoga, breathwork & afholder workshops i Skjørringe Yoga Studio.
- Wilhelm er student fra Herlufsholm i 2019 og arbejder som sergent med tjeneste i Livgarden på Høvelte Kaserne.
- Ditlev er student fra Herlufsholm sommeren 2020, har arbejdet i sit sabbatår med ventilationssystemer i København, været i Sydafrika på en Ivy Safaris og i Frankrig på golfbanen Les Bordes. Har arbejdet 2 år som studentermedhjælper hos Tetris og er nu shippingelev hos Copenhagen Shipping Company.
- Gustav er student fra Herlufsholm sommeren 2021, har arbejdet i sit sabbatår med jagt i England og er nu piccolo på Tivoli Hotel & Congress Center samtidig med at han læser HA European Studies på CBS i København.
- Nina er i lærer som kok hos Falsters Kyst. I 2022 udgav hun sin kogebog “Mad med mit touch”, der koster Kr. 100,00. Kr. 30,00 går til SOS Børnebyerne. Er du interesseret i at købe den, så kontakt hende venligst her.
Og så må vi ikke glemme alle vores hunde: Daisy, Maggie, Speedy og Gypsy plus katten Paprika, som nyder det frie liv her på gården sammen med os. Her er der højt til loftet, masser af frisk luft og plads til alle.